Sider

onsdag den 29. august 2012

Hæklet uldpandebånd til vinter

Vinter, sne og frost

så bliver man nødt til at have godt med tøj på.
 
Man kan købe lækre vanter, sokker og huer i alle butikker, men hvorfor ikke lave det selv, når nu man kan. Over alt på nettet kan man finde lækre hæklede pandebånd, og jeg tænkte lidt at gå igang med et, så det gjorde jeg. Inspireret af andre bloggeres pandebånd gik jeg derfor igang med at lave min version.
 
 




 Jeg er egentlig blevet ret godt tilfreds med resultatet. Jeg kunne godt have brugt at det sad lidt mere til for oven, så det må jeg lige finde en løsning på.
 
 
 
I fuld gang med pandebåndet, men jeg så en god film her på en onsdag aften. Jeg har brugt karrygul ULDgarn, da jeg elsker karrygul. Og uld om vinteren er altså bare helt perfekt. Jeg bruger også meget uld til min troldeunge. Jeg har fået sløjfeformen ved at bruge et stykke ægte læder. Jeg var så heldig at mine forældre havde en gammel sofa der skulle smides ud. Denne sofa fik jeg lov at partere, og fik en bunde læder med hjem. Mange bloggere har brugt ganske almindelig tråd, men jeg synes at læderet gav pandebåndet et lidt råt look, og foretrak derfor denne løsning. Skal pandebåndet var lidt sødere i det synes jeg helt sikkert at tråd er ideelt.
 
 
Opskrift:
 
Jeg har lavet pandebåndet lidt på slum, og som jeg nu gerne ville, så prøv Jer frem og se hvad der passer for Jer. 1. række skal have så mange masker, som der kan være rundt om hovedet, og det må gerne sidde godt til. Eksempelvis har jeg lavet mit pandebånd med 82 lm(+2lm til at vende med). Mange laver "striberne" lodrette, men jeg ville gerne være lidt på tværs og har derfor lavet dem vandrette, som I også kan se på billedet ovenover. Fordelen ved at lave dem lodrette er at pandebåndet bliver mere elastisk og får en bedre sløjfeform. Det tror jeg at jeg prøver næste gang.
 
Hæklenål #5
Uldgarn i den tykkelse jeg ønskede
rk = række
lm = løsmaske
hstm = halvstangmaske
fm = fastmasker



1. rk
80 lm + 2lm til at vende
Du har nu en lang række lm, som er længden på dit pandebånd

2. rk.
80 hstm i det bagerste led rækken ud + 2 lm til at vende med
Sådan forsætter du indtil du har tykkelsen, som du ønsker på dit pandebånd.
Striberne bliver lavet ved at du altid tager det bagerste led, når du laver dine hstm. Så hver gang du vender, så laver du dine hstm i det led, som er længest væk fra dig.

Afslutning
Til slut har jeg lukket pandebåndet med fm. Dernæst har jeg fundet en passende tykkelse læder, og bundet rundt om min lukning, pandebåndet fik en sløjfeform, og dernæst limet lukningen på læderet.




Hæklede pigekraver og coldplaykoncert i parken

Coldplay i parken


Vi kørte igår hele vejen til københavn for at se coldplaykoncerten. HOLD NU KÆFT hvor er de for fede. Det var for vildt og jeg er stadig fuldstændig lamslået. SIKKE et sceneshow. Sommerfugle som fløj ud over publikum, store balloner som dansede hen over publikumshænder, fyrværkeri, smadrede guitare, en ekstra lille scene nede ved det bagerste publikum, hvor de lige spillede ekstranummerene og sidst men ikke mindst deres, som jeg kalder, "stjernehimmel".

Stjenerhimlen blev lavet ved at alle fik et armbånd, når de kom ind i parken. De havde alle forskellige farver, og skulle blot sættes om håndledet. Og vupti.. da lyset slukkede og musikken gik igang lyste alle armbåndene i forskellige farver på kryds og tværs, og blinkede i forskellige rytmer. Og tænk engang. Jeg sad LIGE ud for scene oppe på en af de øverste rækker, så havde udsigt UD over dette fantastiske syn. Jeg bliver vidst nødt til at uploade et billede, men ikke engang det kan beskrive det syn.


 

Jeg kan allerede se at ikke engang billedet KAN beskrive det.

Men på vej til københavn fandt jeg lige en opskrift på lækre kraver, og så måtte jeg jo igang. De er egentælig super nemme at lave, og også hurtige at lave :-)

Opskriften finder du lige her. Og du kan se flere billeder hos lutteridyl. Jeanette har nemlig også lavet disse fine kraver, men har twistet dem lidt ved at skifte lidt med farverne, hvilket jeg synes gør dem super super fine.

 


 

 
Så nu sidder jeg og håber at en anden sød lille troldeunges mor giver kaffe en dag. Den ene krave er nemlig til Frida Marie, en skøn lille pige. Det var nemlig Frida Marie jeg havde i tankerne, da jeg gik igang med projekt-krave. Det er jo trods alt en dreng jeg har, og selvom de dersens kraver er fine, ja så går den nok bare ikke til Elias :-)

mandag den 27. august 2012

Børnevenlig is og børnekrea

IS til de mindste

er som regl forbudt!
 
 
Jeg synes det er en skam at stopfodre de små med is og søde sager
Men når vi andre får så skal de jo også have.

Det har jeg hjemme hos os fundet en løsning på.
Jeg har nemlig frosse petit danon youghurt ned. I starten stak jeg blot en ispind i youghurten og så i fryseren - Men det var kun lige indtil at jeg i IKEA fandt disse små nedfrysningsbeholdere til sodavandsis. Så nu foregår det i disse.

Jeg har ikke et billede af selve isen eller fremgangsmåden - MEN det er rimelig overskueligt, OG jeg har da er billede af resultatet
 
 

Et stk MEGET fornøjet troldeunge! Især når man selv får lov at sidde med pinden, hvilket jo er muligt fordi isen bliver i børnestørrelse pga. IKEA kreation
 
 

Nu vi er ved børnene, så skal vi også ind omkring børnekrea

Silje laver mange fine ting i skole, fritteren, og sågar herhjemme, og det er jo dejligt.
MEN nu er det altså ikke altid jeg liiiige ved hvad jeg skal gøre af hendes lækre perleplader m.m. eller hvor de lige passer ind for den sags skyld. Men jeg elsker børnekrea, fordi den er så uskyldig og unik som noget kan være, så selvfølgelig skal den da op. Jeg har f.eks. fundet ud af at rammer er en kanon god måde at få en "lille" ting til at se "stor" ud på :-)
 
 
 
Nogle af billederne her på væggen er børnekrea, og jeg elsker det.
Closeup af Siljes perleplade, som hun lavede da hun var 6 år :-)
Den hænger stadig og pryder væggen, og jeg holder meget af den



 
 
 
 
 
 
 
 
 


 


søndag den 26. august 2012

Nyt kontorhjørne

I dag..

..har min skønne bonusdatter og jeg malet heste til mit nye skrivebord.
Faktum er at min kæreste og jeg var ude og se på nyt skrivebord i adskillige butikker inklusiv IKEA og genbrugsbutikker. Vi ville nemlig gerne have et gammeldagsskrivebord.
Men i genbrugsbutikkerne var der ikke lige vores stil - det måtte gerne være lidt elegant a la løvefødder. Og i IKEA var der bare ikke noget vi synes at vi gad at ofte penge på, når det alligevel "bare var det".
Men i dag fik jeg en ide. Jeg vidste nemlig at vi havde to gamle "træheste" til at stå, og en bordplade i kældren, som min kæreste havde med de vi flyttede sammen. Så træhestene fik lige en gang maling, og så ellers på med pladen.
Det er selvfølgelig ikke mit DRØMMEskrivebord - MEN det er et hyggeligt skrivebord ..og så har det kostet mig 33 ,- Ligenøjagtigt så meget en testmaling koster i Stark.




Men søde Silje hjalp mig altså - og det var nu hyggeligt. Lilla blev farven. Jeg elsker farver, og hele hjemmet er spækket med forskellige farver.
Stolen er købt i en genbrugs, da jeg faldt for den charme som mindede mig om min mormor. Den var malet da vi købte den, men jeg vil gerne have den slebet ned og malet om.
Jeg modtager gerne gode råd om hvilken farve. Det skal bare passe til mit lille hjørne.


God søndag! 



Hæklet hængekurv


Hæklet hængekurv

I sidste uge købte jeg mere stofgarn i hobbybutikken i Hobro med det resultat at jeg fik lavet den dejligste hængekurv.
Jeg bruger den til tørklæder og har planer om at lavet et par stykker mere til huer, vanter og alle vinterens varme dele.







 Opskriften fandt jeg her



Hæklet gulvtæppe

 

Jeg forelskede mig på Lutteridyl!


Jeanette har lavet det SMUKKESTE gulvtæppe.
Jeg er bare SÅ vild med det, og i sommeren prøvede jeg at gøre hende kunsten efter.

Jeg må bare indse at jeg skal øve mig MEGET mere for at blive lige så god som hende.
STOR ros Jeanette :-)






 
Til venstre ser I begyndelsen
Til højre er jeg næsten færdig med mit lille projekt, men tænker at jeg gerne vil have det 15cm bredere hele vejen rundt. Tæppet bliver et legetæppe til troldeungens værelse.
Jeg har brugt en kopi af Zpaghetti, da det var den slags de havde i hobbyhuset i Hobro. Den var desuden også billigere - men kvaliteten er heller ikke lige så god. Tænker at jeg gerne vil prøve i rigtig Zpaghetti, nu ved jeg trods alt at jeg kan.
 
Opskriften finder I hos Jeanette lige her
 





Gave til nyfødte William


En lille ny! Det er altid fantastisk!

Et hold venner fik lille William i sommeren
Jeg købte en stor gaveæske i pap til ham og fyldte op med alle de ting, som jeg selv syntes at jeg manglede dengang jeg fik Elias
I æsken var der bl.a.
Strømper i str. 17
En kortetærmet body i str. 68 til vinteren
En fleecetrøje til vinteren
Majsmel til hjemmelavet grød
En lille kop til når han begynder at drikke vand og mælk
En lille tallerken når han begynder på grød
En avocadoolie til at lave babymassage i
En instruktion til babymassage
Og derudover lavede jeg også to hæklede ting til ham

Vimpler til at hænge på barnevognen. Dette er midt i hækleprocessen. Senere satte jeg små klemmer på, til at sætte i siderne af barnevognskalechen. Opskriften på selve vimplerne, altså trekanterne, fik jeg af en veninde, hvorefter jeg bare gjorde resten i frihånd.
 
En lille sød bold han kan tumle med når han begynder at lege på legetæppet og kan gribe ud efter ting :-)
Disse er ret simple og lave

Hækl 2 lm, og hækl 6 fm i den første lm (magicring m. 6 m)
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4.omg: ingen udtagninger = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. – 8. omg: ingen udtagninger = 36 m
- her er midten på bolden -
9. – 11. omg: ingen udtagninger = 36 m
12. omg: hækl hver 5. + 6. m sm = 30 m
13. omg: hækl 4. + 5. m sm = 24 m
14. omg: ingen indtagninger = 24 m
15. omg: hækl 3. + 4. m sm = 18 m
Fyld bolden ud
16. omg: hækl 2. + 3. m sm = 12 m
17. omg: hækl 1. + 2. m sm = 6 m
Sy til sidst gennem de 6 m, træk sm og hæft enden


 

Og så lærte jeg at hækle

Omkring februar i år fandt jeg på at jeg ville lære at hækle. Så jeg gik i krig med videoer og tekster som udpenslede hvert trin for mig.
Jeg gik igang med en blæksprutte og færdig det blev dem

 
 
Om den er køn det er straks en helt anden snak.

I starten forbandede jeg mine hæklerier. Jeg kunne simpelthen ikke fange fidusen.
MEN efter hårdt arbejde og gode råd fra mine støttende virtuelle veninder på facebook (HÆ HÆ), så lærte jeg det sgu, og vovede mig ud i nogle projekter.

Jeg mener at have fundet opskriften på http://enelefant.blogspot.dk
TAK til denne skønne side for dejlige opskrifter, som jeg kan lade mig inspirere af :-)

1års fødselsdag i dagplejen

1år, huraaaaa..

 
1år(!) det er stort, og selvfølgelig skal det også fejres i dagplejen.
Jeg funderede meget over hvad jeg skulle give min lille trold med i dagpleje, som han kunne dele ud.
Især tænkte jeg meget over det, fordi de jo har en kostpolitik. Hmm..
Mandag morgen efter ferien troppede vi så op med godter til at dele ud..
..og HER er hvad vi valgte at gøre:

En barnevogn i frugt!
Den er sød OG så repræsenterer den både Elias der har fødselsdag, men OGSÅ dagplejen.
Jeg synes selv at det var en god løsning, og så også sund!
Desuden havde jeg også planlagt det efter at aflaste min dagplejemor lidt, så hun ikke behøvede at købe ind til frugt til mandag efter ferien.

Totalt smart!

 



TROLDEUNGE 1ÅR. HURRAA..

Min elskede lille troldeunge fyldte d. 21. juli i år 1ÅR! Hurraaa.
Det skulle selvfølgelig fejres med gæster, gaver og flag - men selvfølgelig også KAGER.
Her er hvad jeg fandt på..



Den lille edderkoppekage målte nok 15cm i diamter
Slangen er ½meter lang
Min Elias er fuldstændig syg med sangen "Lille Peter edderkop" og laver fagterne dertil, så godt han kan. Derfor skulle han selvfølgelig have sin HELT egen kage, og netop derfor fandt jeg på denne edderkoppekage. Denne kage fik han lov til selv at sidde og gratte i, men der blev kun spist et par bidder - så alt i alt var det nok mest for hyggens skyld.

Slangen var egentlig bare for sjov, og den fik alle gæsterne lov til at dele :-)
Da jeg lavede slangen tog jeg bare runde lagkagebunde og skar ud i bøjede cylindere, og vendte dem på kryds og tværs så de passede og skar kanterne af så den blev smallere ved halen. Ganske simpelt.

Inden i begge kager har vi hindbærmousse og chokolade-nougatcreme. Kagen er opsmurt med smørcreme og dækket med hjemmelavet fondant. Lagkagebundene er købt i Lidl, som havde nogle super fine og tykke bunde, og så til næsten ingen penge.

Hold kæft et arbejde. Men hyggeligt det var det jo.
Jeg vil gerne tilføje at jeg før har arbejdet med købe-fondant, og det var for mig MEGET nemmere at have med at gøre. Jeg synes det blev noget svineri med det MMF-fondant, og havde svært ved at få fine glatte kanter og buer.

Her er en lille opskrift til dem der vil prøve kræfter med kagen
Dette er basisopskriften, men jeg må indrømme at jeg gør det på slum :-)


Hindbærmousse
250 gram frosne hindbær
1 spsk sukker
Kornene fra 1/2 vanillestang
2 dl natural yoghurt
1/2 liter piskefløde

Bærrene optøes og moses, dernæst blandes bærene med sukker og vanillen. Yoghurten vendes i hindbærrene, og til sidst vendes det hele med den stiftpiskede fløde. Fløden skal piskes HELT stift, lige inden det bliver til smør. Hvis ikke det er helt stift, bliver moussen for flydende.
Jeg har før været udsat for at det blev for flydende, og jeg fandt en løsning med noget husblas. Ret vanskeligt, og sikkert ukorrekt, men den blev reddet på denne måde.
Stil moussen i køleskabet i en times tid, og så er den klar til brug. Moussen stivner først ordenligt når den er i kagen, og kagen bliver stillet i køleskabet.

Nougat-chokolade creme
1/2 liter piskefløde
150 gram mørk chokolade (Ca. 55 %)
75 gram nougat
Evt. rom eller cognac

Fløden varmes op i en tykbundet gryde, herefter smeltes nougat og chokolade i fløden under omrøring. Når det er smeltet, stilles cremen i køleskabet i et døgn. Så skal det piskes let og luftig.

Smørcreme250g usaltet smør
250g flormelis
1-3dråber vanille-essens

FondantNår snakken nu er ved fondant, så henviser jeg til en hjemmeside. Jeg er ikke super god til det MMF-fondant, og har kun prøvet det et par gange :-)

http://kagemor.blogspot.dk/2010/02/hjemmelavet-fondant.html

-----------------------------------------------
 
Jeg frøs hele min kage ned en dag eller to. Jeg tog den op aftenen før jeg skulle bruge den. På serveringsdagen smurte jeg smørcreme på, men jeg har lavet mig fortælle at man sagtens kan gøre det mens den er frossen, og det tror jeg egentlig også er nemmere. Yderemere kan man stille den på køl når man vha. smørcremen har fået nogle flotte hjørner/kanter, for så stivner smøren og holder formen. Det er nemmere når der skal fondant på.
jeg smørcreme på, for at det bandt bedre.

lørdag den 25. august 2012

Bundgaard vinterstøvler

 

Vinterstøvle-dilemmaet...

..er nu løst. Jeg har ikke kunne finde nogle vinterstøvler, som jeg syntes om, var god kvalitet og som var fleksible og gode at have på.

Men i dag var jeg så i Intersport i Hobro, for at købe et par Converse til mig selv, og der stod de - DE fineste bundgaard støvler til Troldeungen.
400,- måtte jeg slippe med. Det var fismer billigt!

Det er første år Intersport har mærket som en del af deres sortiment, og det er der mange i Hobro, som faktisk ikke er klar over. Derfor har de nu en masse på tilbud til kun 400 ,-.

fredag den 24. august 2012

Med på moden med bogstaver

 
 
Bogstaver!

Vi ser dem over alt i folks hjem. Hængende på vægene. Stående på reolen. I vindueskarmen. Og det pynter alt sammen. Det synes jeg i hvert fald. Jeg har selv bogstaver, og selvfølgelig skulle min søn også have sit navn op på sin væg.
Men AK! hvor synes jeg de kan være dyre.
Det har jeg dog fundet en løsning på.
Her i Hobro har vi et hobbyhus beliggende ved siden af Netto, som tilfældigvis sælger både PAPbogstaver og TRÆbogstaver.
I Elias tilfælde købte jeg de smalle træbogstaver, fordi det er til at hænge på væggen på hans værelse.
De kostede 5 ,- pr. stk.
Dernæst malede jeg dem ellers op med en restmaling jeg have liggende, og men skal man ud og ha fat i en maling, så KAN man altså købe en testmaling i Stark til omkring de 33 ,-.
 
 

Men nu mangler jeg faktisk bare at få hængt mesterværket op så det kan pynte på troldeungens værelse.

Planen er at når jeg engang får taget mig sammen, så vil jeg have familiens navne efterfulgt af fødselsdato udformet i disse bogstaver og hængt op på en væg i stuen. Det skal se noget ud a la:

ELIAS210711MAR
IA130290TORBEN
070579SILJ E0509
04DORTHE11 076
6JEPPE300393HE
 
Om ikke andet så tror jeg at jeg får skrevet det på en kæmpe plakat og sat i rammen og så skal det op og hænge. Hmm.. det ser lidt fjollet ud her, men det skal vidst ses før at man ser ideen i det :-)

Kristina Borgs halskæde ‘box braid’

 

Jeg lister ofte rundt på nettet i håb om at finde nye ideer, som jeg kan prøve af. Igår faldt jeg så over Kristina Borg. Hun har lavet en RÅ halskæde, som jeg tænkte at jeg ville prøve kræfter med. Jeg tog derfor benene på nakken kl. 8 i morges, købte metaldimser i Stark og fake ruskindsbånd i det lokale hobbyhus. Dernæst indfandt jeg mig på Café K med en cappucino og fjordudsigt, og startede på mit lille projekt.
 


 
 
Jeg synes egentlig det blev meget godt. Og synes den er SÅ rå. Så sad man der og nød dagen, og fik endda et godt resultat ud af det. Vil prøve med silkesnor en af dagene og se om det bliver lige så godt.
Inspirationen har jeg taget fra
http://kristinaborg.wordpress.com/2012/08/, og det er også her I kan finde opskriften, som Kristina har været så dejlig at omskrive til dansk. TAK Kristina :-)

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne minde alle male-glade mennesker om at man lige nu kan få 5 lærreder i forskellige størrelser i Lidl til kun 80 ,-. Jeg kender ikke til kvaliteten af dem, men det er nu billigt alligevel!
Sov godt! :-)